Få kroppen i balance

Vagus nerven

Hvad er Vagusnerven?

Vagusnerven er en nerve, som er værd at give noget opmærksomhed, når kroppen fortæller, at der er en ubalance, og det er relevant fra det øjeblik vi bliver født og resten af livet
Vagusnerven er den tiende kranienerve, som udspringer fra hjernestammen og kaldes også den vandrende nerve pga dens lange forløb ned igennem kroppen. Fra hjernestammen passerer den ud af kraniet gennem to huller bagtil på kraniet, lige på hver side af den øverste nakkehvirvel, og her er der risiko for, at den kan komme i klemme imellem hvirvlen og kraniet. Derfra forsætter den sin nerveforsyning til halsen, lungerne, hjertet og åndedrætsmusklen og fortsætter sin vandring til mavesækken, milten, nyrerne, leveren og tarmene.

Vagusnerven sender hele tiden beskeder til hjernen om, hvordan kroppen har det, og så kontrollerer den og holder tarmenes bevægelser igang. Den styrer også vores parasympatiske nervesystem, dvs. afspændingsnervesystemet, der hjælper kroppen med restituere, afspænde, få ro og lade op igen og hjælper dermed kroppen til at sænke pulsen og blodtrykket.

En generet/afklemt vagusnerve:

Nerven bliver påvirket af vores kropsholdning, arbejdsstillinger, stresstilstand og traumer - her menes fx. hjernerystelse, piskesmæld, et fald hvor man har slået hovedet eller nakken. Den kan også blive påvirket af en skævhed i ryggen, som får rygsøjlen og kraniet til at stå skævt ift. hinanden og dermed klemme vagusnerven.

Spændinger i nakken kender de fleste til og ved, hvor generende det kan være. Når musklerne er spændte, og der opstår smerte og irritation i nakken, bliver musklerne hævede, og det kan også klemme på nerven, og så kan det ende i en ond spiral.

Der er symptomer, som kan indikere at nervens forsyning til en eller flere steder i kroppen bliver begrænset.

Disse symptomerne kan være:
  • Smerter lokalt i nakken
  • Hjertebanken og hurtigt puls, da vagusnerven regulerer hvor hurtigt hjertet slår.
  • Hæshed, fordi den nerveforsyner stemmelæberne.
  • Fordøjelsesproblemer pga dens funktion med at stimulere tarmbevægelserne.
  • Stress og angst da nervens funktion er at aktivere afspændingsnervesystemet og give ro i kroppen og hovedet.
  • Påvirket vejrtrækning, fx svært ved at trække vejret ned i maven pga dens nerveforsyning til lungerne.
  • Søvnproblemer
  • Ændret appetit
  • Tankemylder
  • Spændinger i kroppen
  • Hos spædbørn er afklemning af vagusnerven sandsynlig pga fødslen, hvilket kan vise sig ved forstoppelse og en baby, som er meget ked af det, og det hænger som regel sammen med, at nerven kommer i klemme i nakken pga spændinger. Se også mit indlæg om kranio-sakral terapi til gravide, og hvordan behandling kan hjælpe forløbet. 

Ved mentale symptomer, såsom stress, angst, søvnproblemer og tankemylder, er stressnervesystemet (det sympatiske nervesystem) meget aktivt, hvilket øger produktionen af adrenalin og kortisol, som får hjertet til at slå hurtigere, og gør kroppen klar til at præstere. Det er en god funktion, når vi har brug for det, men hvis man er stresset, har angst eller depression, så bliver der skabt en ubalance i vores afspændings- og stressnervesystem, og det er hårdt for kroppen og vores mentale funktioner og kan skabe et uheldigt mønster, hvor tilstanden bliver
Behandling af vagusnerven:

Fysiske og mentale symptomer er kroppens måde at fortælle, at man er i ubalance, og her kan kranio-sakral terapi hjælpe.

Hvis symptomerne er stress, depression eller lignende mentale udfordringer, er der behov for at få ro på kroppen og hovedet, så der kan være mere overskud til at få det godt igen og til at håndtere eventuelle udløsende grunde til symptomerne. Vores følelser og oplevelser sætter sig i kroppen og kan blive frigivet ved at få løsnet spændte muskler, få rettet kroppen og give nervesystemet så gode optimale forhold som muligt. Her kan behandlingen med stor fordel supplereres med NADA øreakupunktur, som er en simpel men effektiv behandling til at hjælpe nervesystemet i balance.

Vagusnerven kan også være være påvirket andre steder i kroppen, så udover undersøgelse og behandling af nakken, vil kraniet rygsøjlen, bækkenet samt maven og disse områders muskler og bindevæv også blive inddraget i behandlingen. I tilfælde af arvæv efter fx. operation i maven, kan det også behandles, hvis det er stramt og nedbundet.